Lokalplanen har til formål at muliggøre etablering af en ny tandlægeklinik og andre sundheds- og kontorerhverv i Tjæreborg, centralt placeret ved Nordre Strandvej. Planen fastsætter rammer for at ny bebyggelse indpasses i den omkringliggende boligbebyggelse i volumen, placering og proportioner, og at området fremstår grønt med randbeplantning og en villahave-lignende forhave. Derudover sikres hensigtsmæssig trafikal betjening og parkering.