Lokalplanen fastlægger betingelser for udstykning og ny helårsboligbebyggelse i et åbent parcelhuskvarter ved Ternesøvej i Terslev. Formålet er at bevare områdets nuværende karakter, samtidig med at der åbnes for begrænset udstykning (min. 700 m2 pr. parcel med én bolig). Planen sikrer desuden etablering af en offentlig fodgængerstiforbindelse omkring Ternesøen.