Lokalplan nr. 49 for Hjortevej 4. etape udlægger et område til 16 nye parcelhusgrunde syd for Troelstrup by. Planens formål er at sikre et løbende udbud af parcelhusgrunde, fastlægge retningslinjer for områdets anvendelse til helårsboliger, veje, stier og friarealer samt at inddrage området i byzone. Der lægges vægt på byøkologiske tiltag, herunder materialevalg og fremgangsmåder der er skånsomme over for miljøet og med bedst mulig livscyklus, samt tilslutning til naturgasnettet. En grundejerforening skal oprettes for at overtage og vedligeholde fællesarealer.