Lokalplanen udlægger et område syd for Dronningmølle Station til boligformål. Den muliggør anvendelse af sommerhuse til helårsbeboelse, under forudsætning af, at bygningerne opfylder det til enhver tid gældende bygningsreglement for helårshuse. Planen indeholder desuden bestemmelser for hegn, terrænregulering, udendørs oplagring og bevaring af landskabelige kvaliteter.