Lokalplanen muliggør ombygning af en eksisterende produktions- og erhvervsejendom på Valbyvej 20 i Taastrup til boligformål med op til 14 lejligheder. Formålet er at sikre passende udeopholdsarealer, placering af opholdsrum mod vest og at udforme en ny tagkonstruktion (mansardtag/Københavnertag) så den ikke virker dominerende og passer ind i villakvarteret. Planen erstatter Byplanvedtægt 1-19 og er udarbejdet med et tillæg til Kommuneplan 2000, som ændrer områdets anvendelse fra haveboliger til boligformål med mulighed for 2 etager med udnyttet tagetage og en bebyggelsesprocent på op til 77.