Lokalplanen fastlægger den fremtidige anvendelse af et område i Klovtofte, Taastrup, til blandet bolig- og erhvervsområde samt et offentligt grønt område. Planen regulerer bygningers omfang og udformning, anlæg af veje og stier, beplantning, parkering og opholdsarealer. Hovedformålet er at fastlægge områdets hovedstruktur, fredeliggøre eksisterende boligområder ved at omdirigere erhvervstrafik og fastsætte rammebestemmelser for bebyggelsen.