Lokalplanen fastlægger rammerne for et område på Nordmarken i Hårlev, der udlægges til boligformål. Delområde A tillader opførelse af tæt/lav andelsboligbebyggelse med fælleshus, mens delområde D udlægges til åben-lav boligbebyggelse. Planen regulerer bebyggelsens omfang, højde, ydre fremtræden samt etablering af grønne områder og stier med offentlig adgang.