Lokalplanen muliggør opførelse af 12 ældreboliger med tilhørende fællesfaciliteter i Klippinge og overfører det pågældende område fra landzone til byzone. Planen sikrer, at bebyggelsen indgår harmonisk i det eksisterende byområde og tager højde for ældres og handicappedes særlige behov for tilgængelighed. Området må kun anvendes til boligformål med tilhørende fællesfunktioner.