Lokalplanen muliggør opførelse af maksimalt 24 plejeboliger med tilhørende fællesfaciliteter samt andet byggeri til offentlige formål på matrikelnummer 1 cv Skørpinge by, Havnelev. Den overfører området fra landzone til byzone, sikrer en harmonisk integration med omgivelserne og tilgodeser ældres og handicappedes særlige behov for færdsel.