Den udbudte rammeaftale omfatter opgaver indenfor spuling, TV-inspektion og brøndinspektion, som udføres i forbindelse med inspektioner af kloakker i Vejle Spildevands forsyningsområde. Disse udbudsbetingelser vedrører udbud af opgaver indenfor spuling, TV-inspektion, brøndinspektion og bas-sinoprensning som udføres i forbindelse med inspektioner af kloakker i Vejle Spildevands forsyningsområde. Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til §§ 56-57 i lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer (Udbudsloven). Følgende opgavetyper er omfattet: • Spuling og TV-inspektion af hovedledninger og stikledninger, herunder brøndrapportering • Spuleopgaver i forbindelse løbende drift- og vedligeholdelse • Bassinoprensning og oprensning af underjordiske bygværker Vejle Spildevand garanterer ikke omsætning vedr. bestillingsopgaver, ligesom omfanget af standardopgaver kan tilpasses i rammeaftalens løbetid. Den udbudte opgave er mere detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet. Udbuddet opdeles ikke i delkontrakter, da ordregiver vurderer, at der er væsentlige økonomiske fordele ved at udbyde indkøbet som et samlet køb; både i forhold til leverandørernes mulighed for stordriftsfordele samt udbyders omkostninger forbundet med udbuddet og efterfølgende kontrakt- og leverandørhåndtering, jf. § 49, stk.2.