Den 21. marts 2022 udbrød en brand i Hyltebjerg Kirke, som forsagede store skader, bl.a. med nedstyrtet tag over kirkerummet. Dertil skete der ved slukningen efterfølgende store vand- og fugtskader. Forud for dette udbud er der sket sanering og rydning af opfugtede bygningsdele og diffusionstætte overflader er åbnet for udtørring af de bagvedliggende bygningsdele. Deraf har det været muligt at få affugtet brandtomten ned til hovedkonstruktionerne. Entreprisen vedrører projekt ”Genopførelse af Hyltebjerg Kirke” og omfatter genopbygning af kirken med en række forbedrende tiltag ift. før branden. Derudover indgår genopretning af udvendige arealer. Som en del af skadesikringen er der forud for udbuddet opstillet udvendigt stillads og opsat byggestrøm som tilpasses til udførelse. Øvrige stilladser til byggeriet skal indgå i tilbuddet. Forhold omkring stilladserne er nærmere beskrevet i udbudsprojektet. Udbuddet afholdes som begrænset udbud (jf. udbudslovens §58-60). Udbud gennemføres således med prækvalifikation, indledende tilbud, en afklarende forhandlingsrunde og endelige tilbud til bedømmelse. Den første fase er prækvalifikationsfasen og den anden fase er tilbudsfasen. Nærværende udbudsbetingelser beskriver først processen for prækvalifikation, dernæst processen for afgivelse af forhandlingstilbud og det tilknyttede forhandlingsmøde og til sidst processen for afgivelse af tilbud. Afsnit 3 og efterfølgende afsnit i nærværende udbudsbetingelser er derfor kun aktuelle for ansøgere, der som prækvalificerede, bliver opfordret til at afgive tilbud.