Thyborøn 2.0 Den Maritime Kraft” er et anlægsprojekt, der tager udgangspunkt i ”Den Strategisk Fysiske Udviklingsplan for Thorsminde-Thyborøn”. Første etape er allerede projekteret og påbegyndt realiseret. Nærværende udbud af totalrådgiverydelsen omhandler etape 2 og 3, som skal stå færdig ved udgangen af 2027. Projektets aktiviteter skal binde havnebyens fysiske forbindelser sammen, så synergien mellem byens funktioner forbedres, og det bliver lettere at navigere i byens rum. Parkeringen skal integreres naturlig i landskabet. Byen skal sikres mod klimaforandringernes påvirkning med en struktur, der bidrager med nye rekreative oplevelser. Anlægsbudgettet til etape 2 og 3 er på ca. 16 mio. kr. ekskl. moms. Der henvises generelt til udbudsmaterialet.