Lejerbo afdeling 007-0 Bent Grubbes Vej er en almen boligbebyggelse. Bebyggelsen er opført i 1947 og består af i alt 15 dobbelthuse (30 boliger) med 2 forskellige grundtyper henholdsvis lige nummer (LN) og ulige nummer (UN) Lige nummer har (inden ombygning) en kælder på 40 m², stueplan på 40 m² og en tagetage på 28 m². Ulige nummer har (inden ombygning) en kælder på 43 m², stueplan på 43 m² og en tagetage på 30 m². Ejendommen består af tre etager; stueplan med entré, køkken, stue, tagetage med bad/toiletrum, to værelser, mellemgang og kælder med bryggers, depoter og mellemgang. Over førstesalen er der et uudnyttet spidsloft. Afdelingens eksisterende bebyggelse skal renoveres og har i den forbindelse fået tilsagn af LBF til at gennemføre renoveringen. Renoveringen omfatter overordnet følgende arbejder i de enkelte boliger: Ny tilbygning Udskiftning af tag og tagrender/nedløb Renovering af kælder med nyt terrændæk Etablering af nyt køkken og badeværelse Etablering af behovstyret udsugningsventilationsanlæg Udskiftning af vvs-rør og el. Ny kloak og omfangsdræn Delvis udskiftning af døre og vinduer Udbuddet af hovedentreprisen gennemføres som et begrænset udbud efter udbudslovens §§58-60.